Sara Lygum skal giftes med Jonas: Sådan reagerede vores børn på nyheden
For to år siden forelskede Sara Lygum sig i den charmerende læge Jonas, og hun sagde straks ja, da han friede til hende.
Til august skal parret giftes, og den 45-årige vært på ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” afslører, hvordan deres børn reagerede på nyheden.
- Vi har jo en god flok, for vi har fem børn tilsammen. Jonas har tre piger, så vi har fire piger og en dreng i flokken, fortæller Sara Lygum til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:
- Vores unger har taget godt imod nyheden og synes, at brylluppet er en god idé, og det er det, som har været allervigtigst. De glæder sig helt vildt og går voldsomt op i det.
Sara Lygum er mor til to, 16-årige Oskar og 13-årige Astrid, mens Jonas Kromann-Larsen har tre døtre på 14, 16 og 18 år.
- De er meget klar på, at vi skal have styr på forberedelserne, og det er dejligt at have nogle store unger, som jeg kan dele det med. De er alle glade og klar på fest, siger boligeksperten.