Se de vilde før- og efter-billeder af Pernille og Arons hus i Boligkøb i blinde
Der er langt fra Odense til Kalundborg – især hvis man skal køre turen hver eneste dag.
Det skulle Pernille og Aron, der derfor gerne ville flytte til Kalundborg, hvor de begge arbejder, så de kunne bruge deres fritid til andet end at pendle.
Derfor meldte parret sig til "Boligkøb i blinde", hvor eksperterne hjalp dem med at finde deres drømmehjem i Kalundborg, hvor de kunne få plads til blandt andet et gamerrum, hvor de kunne spille computer sammen.
Parret var ikke imponeret, da de så det hus, som eksperterne havde købt for dem i Kalundborg. Et gammelt køkken, en gammel stue og brune lofter, faldt bestemt ikke i parrets smag.
Men da Pernille og Aron så huset, da det havde fået en kærlig hånd af eksperterne, så var det slet ikke til at kende - og de var henrykte over det flotte resultat.
Du kan se de vilde før- og efter-billeder af Aron og Pernilles hus i galleriet øverst i artiklen.