Stephania Potalivo i babylykke: Afslører kønnet på sit kommende barn
Endelig skete det, at tv-vært Stephania Potalivo blev gravid med sin mand, Nils Petter Bro, efter at de har været i fertilitetsbehandling.
Sådan lød det tilbage i oktober, da kendisparret i et opslag på Instagram kunne afsløre den lykkelige nyhed om, at de venter deres første barn.
I DR-dokumentaren "Hvordan bliver jeg gravid?" har man kunnet følge parrets kamp for at få et barn, som ikke har været helt nemt.
Men alligevel lykkedes det parret, og nu har Stephania Potalivo delt endnu en nyhed om deres kommende barn.
For de skal nemlig have en lille pige. Det skriver hun på sin Instagram.
Kendissen har delt et billede, hvor hun holder den ene hånd på sin gravide mave. I den anden holder hun sin elskede hund.
- Rigtig glædelig jul fra mig og mine to piger, skriver hun i opslaget.