15. sep. 2024
Af Karina Didriksen

Da Anna slår op med Ole, kommer det som et chok: Derfor respekterer han alligevel hendes valg

Anna og Ole i "Sygeplejeskolen".
Anna og Ole i "Sygeplejeskolen".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Ole havde slet ikke set det komme, da hans kæreste, Anna, slog op med ham i ”Sygeplejeskolen”.

Jazzmusikeren Ole har ændret sit liv for kæresten Annas skyld, men i søndagens afsnit af ”Sygeplejeskolen” gav det bagslag.

Sygeplejeeleven Anna føler, at han er begyndt at minde alt for meget om hendes far, og endte med at slå op med ham – til stor overraskelse for Ole.

37-årige Kasper Dalsgaard, som spiller Ole, sætter nu ord på sin karakters reaktion i den situation.

- Da Ole får at vide, at Anna går fra ham og ikke længere vil bo sammen, der kommer det som et chok, siger Kasper Dalsgaard til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Jeg tror ikke, Ole havde regnet med, at det var det, der ville ske. Jeg tror, at han bliver taget med bukserne nede. Han reagerer ikke ved at bryde sammen, men inde bagved er han ramt af det.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-10/4872e6e0-922e-45d8-a52b-08e7b6a77cd2.jpg
Anna og Ole i "Sygeplejeskolen".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

OIes store kærlighed

Selv om Ole er knust over, at Anna ikke længere vil dele livet med ham, så forsøger han at acceptere hendes beslutning.

- Anna er hans store kærlighed. Men han er også en mand, som respekterer hende så højt, at hun skal have lov til at træffe sine egne valg. Hans egen indre frihed betyder, at han også accepterer andres indre frihed, forklarer skuespilleren og tilføjer:

- Han vil respektere Annas valg, det er hendes liv. Han har jo erklæret sin kærlighed til hende. Han vil hende så meget, at han faktisk har fravalgt den anden kærlighed i sit liv, som er musikken. Det er et stort offer for et andet menneske.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-10/20240903_HJP4059.jpg
Molly Egelind og Kasper Dalsgaard spiller Anna og Ole i "Sygeplejeskolen".
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: