![Lene Beier.](https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-29/20250108_JSU2248hhg.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Det så du ikke på tv: Så mange millioner brugte Lene Beier og Anders i virkeligheden på hotellet
![Lene Beier og ægtemanden Anders.](https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-28/20250108_JSU2118jjh.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
”Beier på Alpehotellet” blev skudt i gang på TV 2 Fri torsdag aften, hvor man kunne følge med i Lene Beier og ægtemandens hoteldrøm.
Man så, at parret og deres to sønner sagde farvel til livet i Danmark og rejste til Østrig, hvor de flyttede ind på Hotel Edelweiss i Tyrol.
Lene og Anders Beier har købt hotellet af et britisk ægtepar, og i programmet lagde de store planer for fornyelse af hotellet.
TV 2-værten og hendes mand lagde et foreløbigt budget for, hvor mange penge de regnede med at bruge på istandsættelse og interiør.
Prisen for hotelprojektet blev højere og højere, og det endelige beløb lød på omkring 3,2 millioner kr.
Men hvor mange millioner endte Lene Beier og Anders i virkeligheden med at bruge?
Det svarede ægteparret på, da BILLED-BLADET besøgte dem på hotellet i januar.
- Vi har brugt mange penge på at sætte hotellet i stand og købe interiør og nye ovne, en bil og et vildmarkskar, forklarede Lene Beier og afslørede, hvor mange penge det har kostet:
- Vi har brugt omkring 2,5 millioner kroner.
Det er altså omkring 700.000 kr. mindre end den pris, de kom frem til i programmet.
![Lene Beier.](https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-29/20250108_JSU2248hhg.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Ifølge Lene og Anders har de blandt andet brugt omkring 150.000 kr. på nye dyner og puder, 150.000 kr. på radiatorskjulere og 170.000 kr. på to nye ovne.
Derudover har det været dyrt at male omkring 14.000 kvadratmeter.
- Det er meget tæt på budgettet, og hvad vi havde regnet med. Det første år handler det ikke om overskud, men om omsætning og om at have glade gæster, fastslog Anders Beier.
![https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-29/20250107_JSU9642.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-29/20250107_JSU9642.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
”Beier på Alpehotellet” sendes torsdage kl. 20.40 på TV 2 Fri.
![Lene Beier.](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-03/20250108_JSU8656jjh.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)