19. maj. 2024
Af Karina Didriksen

Genkendte du ham? Laura Drasbæks yngste søn var med i Sommerdahl

Laura Drasbæks karakter Marianne med datteren Laura i "Sommerdahl".
Laura Drasbæks karakter Marianne med datteren Laura i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2
Laura Drasbæk har rollen som Marianne i ”Sommerdahl”, og hendes yngste søn, Vilfred, havde en lille rolle i afsnit 3 af krimiserien.

Laura Drasbæk har i fem sæsoner spillet rollen som kriminalteknikeren Marianne i ”Sommerdahl”, som i serien er mor til Laura.

I virkeligheden er skuespilleren mor til to sønner, og nu har en af dem fået sin debut i krimiserien.

Hendes yngste søn, 19-årige Vilfred Carey Drasbæk, havde nemlig en lille rolle i afsnit 3, der blev sendt på TV 2 Charlie søndag aften.

- Min søn er med i tredje afsnit. Han spiller den fyr, der bliver slået ihjel, fortæller Laura Drasbæk til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Han havde ikke så mange optagelser, men han fylder på en eller anden måde.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-16/20231121-MR-Napoleon-018-1ggf.jpg
Laura Drasbæk med sønnen Vilfred.
Foto: Mikael Rieck

Laura Drasbæks søn spillede modellen Daniel, som blev myrdet i starten af afsnit 3, og Vilfred morede sig med at spille en lille rolle i sin mors tv-serie.

- Han syntes, at det var vidunderligt, og han vil bare så gerne have nogle flere skuespiljobs, siger Laura Drasbæk og tilføjer med et smil:

- Han siger hele tiden ”ej, der er bare aldrig nogen castings”, og så siger jeg ”velkommen til skuespillivet”!

Ud over Vilfred har Laura Drasbæk også sønnen Albert, 21, med sin eksmand, skuespilleren Gerard Carey Bidstrup.

De drømmer begge om at gå i forældrenes fodspor som skuespillere.

Læs mere om: