3. apr. 2023
Af Karina Didriksen

Jesper Skibbys datter er ikke i tvivl: Derfor har mine forældre et problem

Jesper Skibby og kæresten Mette med datteren Elisabeth.
Jesper Skibby og kæresten Mette med datteren Elisabeth.
Foto: Per Arnesen/TV 2
Den tidligere cykelrytter Jesper Skibby og kæresten Mette er forældre til teenagedatteren Elisabeth, som godt ved, at de har problemer i deres forhold.

Jesper Skibby og kæresten Mette er udmærket klar over, at der skal ske noget drastisk i deres parforhold, så de kan få den romantiske gnist tilbage.

Men deres teenagedatter Elisabeth er heller ikke blind, når det gælder forældrenes forhold.

16-årige Elisabeth medvirker også i TV 2 Charlie-programmet ”Skibby på frierfødder”, og her sætter hun ord på, hvad, hun mener, er problemet i deres forhold.

- De har været sammen i 17 år, og jeg tror, de er blevet lidt for magelige i hinandens selskab, lyder det fra Elisabeth i programmet.

De elsker hinanden

Jesper Skibbys datter håber, at forældrene kan genfinde gnisten, så de kommer ud af hverdagens trummerum.

- Jeg tror, de er så vant til deres rutine og væremåde, så det er svært for dem at være nyforelskede. For min far kommer hjem, sover, og så går de i seng, siger hun i programmet og tilføjer:

- Jeg ved, at de elsker hinanden, men jeg tror, de har svært ved at vise det.

”Skibby på frierfødder” sendes på TV 2 Charlie hver mandag kl. 20.40.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-04-03/foto-story-productions_-tv-2-1.jpg
Foto: TV 2

Læs mere om: