15. sep. 2024
Af Karina Didriksen

Ulla Vejby bliver fornærmet, når folk siger det til hende: Jeg vil altid forsvare Else

Ulla Vejby spiller Else i "Sygeplejeskolen".
Ulla Vejby spiller Else i "Sygeplejeskolen".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2 og Hanne Juul
”Sygeplejeskolen”-stjernen Ulla Vejby elsker at spille karakteren Else, som ofte er en skrap dame.

”Sikke en skrap dame”, er der sikkert mange, der tænker, når man ser sygeplejeeleven Else udfolde sig i ”Sygeplejeskolen”.

Karakteren spilles af Ulla Vejby, og hun lægger ikke skjul på, at hun selv elsker den side af Else.

- Det er vidunderligt! Jeg nyder rigtig meget at gå ind og stå ved Else og min karakter og være totalt i hendes ringhjørne, uanset hvad vi skal ud i sammen, siger Ulla Vejby til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:

- Så jeg er fuldstændig på Elses side, og jeg kan forsvare alt, hvad hun gør.

Ulla Vejby indrømmer, at hun godt kan blive lidt fornærmet, når fans af serien bliver for kritiske over for Else.

- Det er ikke sjældent at folk kommer og siger en eller anden kommentar til mig, ”hvor var det stridt, at hun gjorde det”, hvor jeg bliver lidt forurettet, fordi jeg synes, at Else har al mulig grund til at gøre alle de ting, hun gør, fastslår Ulla Vejby og tilføjer:

- Else er fra fattige kår og emotionelt fattige kår, så jeg tror ikke, at hun har fået et grundkursus i kommunikation.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-10/20240903_HJP4344.jpg
Ulla Vejby.
Foto: Hanne Juul

”Sygeplejeskolen” sendes søndage på TV 2 og TV 2 Play.

Læs mere om: