Drømmer du om at blive den nye Tine Gøtzsche? Nu kan du selv komme med i Forræder
Omkring en million danskere så med, da TV 2 i 2023 havde premiere på den nye sæson af ”Forræder”.
Her blev en række kendte danskere installeret på et slot, og så var det op til de loyale dag for dag at spore sig ind på, hvem der var forrædere, så de kunne blive smidt ud, og de selv kunne stå tilbage med præmien.
Særligt Tine Gøtzsche, der strikkede om dagen og myrdede om natten, var der mange, som holdt med, og nu har man chancen for at gå i hendes fodspor.
Som noget helt nyt er TV 2 nemlig i gang med at lede efter deltagere til en ny sæson af ”Forræder”, hvor det ikke er kendte danskere, der er med.
Alle har chancen for at komme med i den nye sæson, der vil blive sendt på TV 2 Echo, og det er nu, man har chancen for at tilmelde sig.
TV 2 er også på trapperne med en ny kendis-sæson af ”Forræder”. Se mere herunder.