
Joachim Boldsen har lært noget om sig selv igennem Spillet: Dét egner han sig i hvert fald ikke til!

Da Joachim Boldsen blev spurgt, om han ville medvirke i TV 2 Echos nye program, "Spillet", var der ikke mange oplysninger at hente om, hvad det egentligt gik ud på.
Det var derfor svært at forberede sig.
Men den tidligere håndboldspiller gjorde sig en masse overvejelser.
- Jeg tog mig god tid til at overveje, om jeg havde energi og lyst til at kaste mig ud i noget fuldstændigt ubekendt. Om jeg ønskede at isolere mig fra omverdenen i næsten to uger, fortæller han.

Personlig udvikling
På trods af overvejelserne om ikke at medvirke endte han alligevel med at sige ja.
- På grund af den personlige udvikling og udfordring ved at miste kontrollen over ens eget liv. Og naturligvis for at møde nye, spændende personligheder, siger han.

Joachim Boldsen: Egner mig ikke til at bo i kollektiv
Optagelserne er for længst forbi, og Joachim Boldsen kan se tilbage på gode minder.
- Jeg har mest af alt taget nogle gode bekendtskaber og oplevelser med, siger han og tilføjer:
- ... og konstateringen af, at jeg ikke egner mig til at bo i kollektiv!
