20. feb. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Årgang 20-Lisbeth blev diagnosticeret med ADHD: Sådan har det forandret hendes liv

Lisbeth
Lisbeth
Foto: Jacob Ljørring
Lisbeth brød sammen, da hun fik at vide, at hun havde ADHD, men i dag er hun på mange måder glad for diagnosen.

Lisbeth har altid vidst, at hun havde et anderledes sind end de fleste, og tidligere er hun blevet diagnosticeret med angst.

I foråret blev hun ramt af stress, og efter en periode, hvor hun havde prøvet at skubbe symptomerne fra sig, besvimede hun pludselig, og hun brød sammen på sin arbejdsplads. Det førte til, at hun blev sygemeldt i 14 dage og langsomt derefter begyndte at vende tilbage til sit arbejde.

Nogle måneder senere fik Lisbeth så en forklaring på, hvorfor hun tænker lidt anderledes end mange andre. I september blev hun nemlig diagnosticeret med ADHD, som man også kan se i ”Årgang 20”.

- Det er aldrig sjovt at få en diagnose, men det er dejligt med vished om, hvorfor man har været anderledes hele livet, og hvorfor man har været, som man var. Jeg har følt mig dum og klodset og glemsom og tænkt, hvorfor jeg ikke bare kunne være som andre, forklarer Lisbeth.

Siden september har hun taget ADHD-medicin, og det har gjort en verden til forskel. Både for hende og resten af familien.

- Jeg har fået ro i hovedet. Jeg er ikke så impulsstyret, og mine humørsvingninger er ikke så grelle, som de har været. Jeg koncentrerer mig og gør ting færdigt; det kunne jeg ikke før. Jeg er ikke længere rastløs, og nu kan jeg sidde ned og slappe af og være i nuet, siger hun.

Hendes mand, Christian, har også mærket store forandringer, og han er glad for, der er kommet mere ro på, for med et travlt arbejdsliv har han brug for at slappe af, når han har fri.

- Det er svært at leve med en, man skal tage et overdrevet hensyn til. Jeg kan helt klart mærke, at vi er mere på bølgelængde nu, siger Christian om ham og hustruen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-19/ayasofia-jl-9079-1.jpg
Lisbeth og Christian med deres tre børn.
Foto: Jacob Ljørring

Læs mere om: