Alfred Midé Erichsen i byen med kæresten: Nu skal der hygges!
Det var en storsmilende Alfred Midé Erichsen, som mødte op på den røde løber til EchoPrisen torsdag aften.
Mikkel Beha Erichsens yngste søn havde nemlig sin dejlige kæreste Madeleine ved sin side.
Parret var de eneste fra Alfreds kendte familie, som var med til festen i i K.B. Hallen i København, og de glædede sig til at opleve en masse god musik og underholdning.
- Det er hyggeligt at være her i aften, fortalte en glad Alfred Midé Erichsen til BILLED-BLADET og tilføjede:
- Det er altid dejligt at komme lidt ud og se noget andet og få nogle fadøl.
Travlt med studiet
24-årige Alfred Midé Erichsen og kæresten tager det stille op roligt for tiden.
- Der er ikke rigtig noget nyt at fortælle, vi er begge to meget studerende lige nu og går og tuller lidt med det, forklarede han med et smil.
Madeleine studerer tekstilformidling, mens Alfred læser til bygningssnedker.
EchoPrisen sendes på TV 2 Echo og TV 2 Play søndag den 2. april klokken 20.55.