10. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Badehotellets tyske løjtnant imponerer med danske replikker: Så svært var det at lære

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Nu taler Uwe dansk i Badehotellet: Sådan var det. Video: Kaspar Wenstrup Still: Mike Kollöffel / TV 2
Tyske Anton Rubtsov overrasker med danske replikker i rollen som løjtnanten Uwe Kiessling i sæson 10 af ”Badehotellet”.

Uwe Kiessling har både vundet Amandas og seernes hjerter i ”Badehotellet”, og nu imponerer han med et helt nyt talent i sæson 10.

Den charmerende, tyske løjtnant har nemlig lært at tale en smule dansk i løbet af det år, han har været tilbageholdt i fangelejren i Grove.

Uwe bliver spillet af den 37-årige tyske skuespiller Anton Rubtsov, og han kom på hårdt arbejde, da han opdagede, at han skulle tale dansk i ”Badehotellet”.

Da BILLED-BLADET møder Anton Rubtsov på pressemødet på sæson 10, afslører han, hvordan det var at skulle lære de danske replikker.

- Det var sjovt, men det var også svært, erkender Anton med et smil og tilføjer:

- Da jeg læste det første gang, begyndte jeg at udtale alle de danske ord, som man læser dem ordret.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-04/foto-mike-kolloffel_tv-2-5-afsnit-1.jpg
Uwe Kiessling i sæson 10 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Anton fandt hurtigt ud af, at det ikke fungerede særligt godt og måtte have hjælp.

- Jeg bad en fra produktionen om at sende mig nogle lydfiler, og så kunne jeg høre, hvordan ordet ”jeg” blev udtalt, forklarer den tyske stjerne og fortsætter:

- Så jeg opdagede, at jeg skulle tænke helt anderledes. ”Jeg siger” er ”Ich sage”. Men det var sjovt, da jeg hørte det og udtalte ordene på den fonetiske måde.

Anton Rubtsov overvejer nu, om han skal anskaffe sig en Duolingo App, så han kan blive endnu bedre til dansk.

I videoen øverst i artiklen kan du høre Anton Rubtsov fortælle om, hvordan det var at lære dansk.

Læs mere om: