Bjarne Henriksen i sin første julekalender: Derfor sagde jeg ja til rollen
Bjarne Henriksen har en lang række film og TV-serier på cv’et, men først i år har han fået sin debut i en julekalender.
Bjarne Henriksen spiller morfar
Den 59-årige skuespiller kan opleves som Theos morfar Harald i DR-julekalenderen ”Theo & den magiske Talisman”, og der er en bestemt grund til, at han sagde ja til rollen.
- Det er min første julekalender. Jeg havde ikke de store drømme om at spille julemand eller nisse, men den her rolle som morfar, syntes jeg, havde noget kant, fortæller Bjarne Henriksen til BILLED-BLADET.
- Jeg kunne godt tænke mig at være med i netop den julekalender, fordi den både har jul og et eventyrligt univers, forklarer han.
Fra Badehotellet til julekalender
Bjarne Henriksen har de senere år især været kendt for at spille hr. Frigg i ”Badehotellet”, men nu er det altså i rollen som morfar, han kan opleves.
”Theo og den magiske Talisman” kan ses på DR1 hver dag kl. 19.30.