Cilia Trappaud afslører: Låner dette fra Anja Camilla Alajdis private garderobe
I aften er der "Vild med dans"-finale, og Cilia Trappaud kan se tilbage på en flot sæson som debuterende vært.
På Instagram reflekterer hun sammen med backstagevært Fredrik Trudslev over de mange flotte look, hun har båret sæsonen igennem.
I videoen på Instagram afslører hun en meget sjov detalje om hende og stylisten Anja Camilla Alajdi:
– Jeg bruger samme størrelse som hende. Anja har faktisk gennem hele sæsonen brugt sine egne sko, sin egen private kollektion til at give mig på. Der har været sko, der passede til alle kjolerne, afslører Cilia Trappaud.
Man må sige, at 31-årige Cilia Trappaud er blevet klædt på af yderst kompetente hænder: Anja Camilla Alajdi har gennem mange år været dronning Marys personlige stylist.
Noget rød?
Cilia Trappaud afslører også en smule om aftenens finalelook: Hun har nemlig fået ordnet negle, så de matcher aftenens kjole.
– Måske noget rød?, siger hun drillende.
Du kan se hele videoen herunder: