Elsker du Jo færre jo bedre? Så er der formentlig gode nyheder
Steen Langeberg og Marie Tangaa er faste makkere i quizprogrammet ”Jo færre jo bedre”.
I hvert program tager de imod tre par, som er klar til at quizze og forhåbentlig gå hjem med enten 10.000 kroner for et ”nul-svar” eller vinde hele 50.000 kroner i finalen for et ”nul-svar”.
Og er der gode nyheder.
For produktionsselskabet bag TV 2 Charlie-programmet søger nye deltagere.
Så hvis du elsker at quizze og har en makker, du gerne vil stille op med, er der altså chance for det nu.
Et par kan bestå af dig og din kollega, dig og din holdkammerat, dig og din mor eller noget helt fjerde, men det anbefales, at I tænker over, at I er bredt dækket ind med jeres begges viden.
Hvis du har lyst til at være med, skal du være tilgængelig til casting i København eller Aarhus i uge 9, 10 og 11.
Og hvis det går så godt, som overhovedet muligt, så skal man være klar til at være med på optagelser i København i uge 23, 24 og 25.
De kommende deltagere skal også være friske på at være med i video, hvor de præsentere sig, lige som at de også skal vise lidt viden indledningsvist ved at svare på en række spørgsmål.
Programmets søgen efter nye deltagere, må derfor også indikere, at der kommer en ny sæson af ”Jo færre jo bedre”.
De seneste par gange har programmet haft premiere i efteråret, så der kan muligvis være ”Jo færre jo bedre” på skærmen i slutningen af 2024.
Lyder det, som noget for dig, kan du tilmelde dig lige her.