Genkender du Anker fra Valdes Jul? Her har du måske set ham før
I ”Valdes Jul” på TV 2 kan man møde en række unge stjernefrø, som har fået deres debut i en julekalender.
En af dem er 14-årige Julius Stage Melchiorsen, der spiller rollen som Valdes bedste ven, Anker.
Hans karakter vil gerne være den seje dreng i klassen, men det er ikke helt nemt, når man går i shorts året rundt.
Rollen som Anker er ikke Julius Stage Melchiorsens første skuespiljob.
Og måske kan du genkende ham? Den unge ”Valdes Jul”-stjerne har tidligere medvirket i en række film.
Julius Stage Melchiorsen har haft mindre roller i ”Team Albert” fra 2018 og ”Forsvundet til Halloween” fra 2021.
Han huskes måske bedst for rollen som Hans i familiefilmen ”Krummerne – det er svært at være 11 år” fra 2021.
Her ses Julius Stage Melchiorsen sammen med holdet fra ”Krummerne”-filmen. Han står yderst til højre.
Julius Stage Melchiorsen var også med til pressemødet på "Valdes Jul" i november.