16. dec. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Solveig og Theis fra Valdes Jul sammen på den røde løber: Sådan ser de ud i virkeligheden

Solveig og Theis i "Valdes jul". 
Solveig og Theis i "Valdes jul".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Isabella Møller Hansen og Oliver Tikotzki, der spiller Solveig og Theis i "Valdes Jul", dukkede sammen op på den røde løber onsdag aften.

Der er endnu et par uger tilbage af 2023, men i denne uge optog TV 2 showet ”De største øjeblikke”, hvor man ser tilbage på året, der snart er gået.

Det var som altid et storslået show med masser af kendte gæster i Operaen, og også blandt publikum var der mange kendte ansigter.

Blandt de inviterede var en række af de medvirkende fra årets nye TV 2-julekalender, ”Valdes Jul”. Herunder også Isabella Møller Hansen og Oliver Tikotzki, der spiller de to forelskede, unge mennesker, Solveig og Theis, der arbejder på Egebjerggaard i julekalenderen.

De to unge skuespillere på henholdsvis 21 og 19 år ankom sammen til den røde løber forud for showet.

I julekalenderen sidder Isabellas karakter, Solveig, i kørestol, men som man kan se på billedet forholder det sig ikke sådan i virkeligheden.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-15/_mho7266-1.jpg
Isabella Møller Hansen og Oliver Tikotzki
Foto: Martin Høien

Læs mere om: