Helt nyt program: Nu vender Jim Lyngvild tilbage på tv
Jim Lyngvild er en mand med mange talenter, og han er kendt som blandt andet fotograf, designer og kunstner.
Tv har han også lavet masser af. Blandt andre sammen med Ghita Nørby i ”Jim og Ghita på nye eventyr”.
Helt tæt på Jim Lyngvild
Men når 43-årige Jim Lyngvild om lidt vender tilbage på tv, bliver det med ham selv i hovedrollen.
Snart er der nemlig premiere på reportageserien ”Vild, vildere, Lyngvild”, som handler om netop Jim Lyngvild.
I det nye program står han over for karrierens vigtigste projekt, verdens første museum for nordisk mytologi. Mens manden Morten er en kæmpe støtte hjemme på Ravnsborg, tager Jim på spirituel trommerejse og forvandler Pelle Hvenegaard til en forhistorisk vølve, der vækker vild opsigt i bybilledet.
Der kommer seks afsnit af ”Vild, vildere, Lyngvild”, og man kan se med på TV 2 Fri fra tirsdag 26. april.