21. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Hvordan skal det hele nu ende? Badehotellets Uwe havde ikke set det komme

Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Tyske Anton Rubtsov, som spiller Uwe Kiessling i ”Badehotellet”, var meget overrasket over slutningen på serien.

Nu nærmer vi os slutningen på ”Badehotellet” med hastige skridt.

Søndag aften løb afsnit 8 over skærmen, og dermed er der nu kun et afsnit tilbage af den elskede TV 2-serie.

Mange fans havde måske håbet på, at Uwe Kiessling blev genforenet med Amanda i Tyskland i aftenens afsnit, men det skete ikke.

Uwe var stadig i Nürnberg, hvor han havde vidnet i en retssag, mens Amanda og datteren Frida havde taget turen til den nu sønderbombede, tyske storby Hamborg.

Her så man, at Uwe og Amanda talte sammen over telefonen, og at Amanda var meget ængstelig efter at have set den grusomme virkelighed efter krigen med egne øjne.

Man må gå ud fra, at Uwe og Amanda bliver genforenet i det allersidste afsnit, men hvordan skal det hele mon ende?

Da BILLED-BLADET mødte den tyske skuespiller Anton Rubtsov, som spiller Uwe Kiessling, på et pressemøde, afslørede han sin egen reaktion på slutningen.

Og den 36-årige ”Badehotellet”-stjerne kom med en noget kryptisk bemærkning.

- Jeg var meget spændt på at høre slutningen, fortalte Anton Rubtsov og tilføjede med et glimt i øjet:

- Men slutningen var slet ikke, som jeg forventede. Jeg havde nogle helt andre forventninger!

Vi må vente og se, hvad det er for en slutning for Uwe og Amanda, som Anton Rubtsov selv blev så overrasket over.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-29/amanda-og-uwe-afsnit-1.jpg
Kærligheden og længslen lyste ud af Uwe og Amanda, da de mødtes i afsnit 1 af "Badehotellet"s sæson 10.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Det niende og allersidste afsnit af ”Badehotellet” sendes søndag den 28. april på TV 2.

Læs mere om: