
I chok: Nu brøler Christian Borregaard også

Den nye sæson af "Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed" har budt på ændringer på værtsfronten, så der nu er fire værter, der skal hjælpe de medvirkende med at finde sine drømmeboliger.
Desværre er en af de nye værter, Camilla Rubæk, blevet bestormet med negative kommentarer.
Det har Sara Lygum torsdag morgen delt på sine sociale medier, hvor hun tog den nye vært i forsvar.
Nu melder Christian Borregaard sig også på banen, og på Instagram melder han ud, at han er i chok over, hvad folk kan finde på at skrive.

– Jeg har med stor forbløffelse og måben fulgt de sociale medier efter premieren på Beliggenhed i tirsdags, og jeg må sige, at jeg er nærmest i chok over at bevidne, at voksne mennesker kan finde på at udtrykke sig i den grad sårende og nedladende, skriver han i opslaget og tilføjer:
– Mit kæmpehåb efter dette her er, at der kommer bare en smule mere fokus på denne afstumpede SOME-mobning, og at der bliver taget til eftermæle, lyder det fra værten, der slutter af med en kærlig hilsen til sin nye medvært.
– Kære Camilla, vi er 4 sammen i dette program - og du er ikke alene i det her.
