Vejrværten Per Christiansen stopper på TV 2 til nytår og hyldes af sin gode ven Jes Dorph Petersen.
I en alder af 68 har TV 2’s vejrvært Per Christiansen valgt at sige op. Det er skidt for seerne, men nok meget godt for Per, mener Jes Dorph-Petersen på sin Facebook-profil, som BILLED-BLADET har fået lov til at citere fra.
Her mindes han blandt andet de tosserier, Per Christiansen er kendt for blandt sine kollegaer.
En orange kuvert på hovedet
”For eksempel da han midt i en travl arbejdsdag på Nyhedsredaktionen i Odense tog en orange cirkulationskuvert på hovedet, lidt som en pave-hat og begyndte at hoppe op og ned på den hydrauliske kontorstol, mens han råbte nogle mystiske afrikansk-inspirerede lyde – opfundet på stedet og helt uden mening”. Den bedste kollega
”Per Christiansen, der heldigvis stadig er lyslevende og kun 68 år gammel, er nok den bedste kollega, jeg nogensinde har haft. Han er jovial, loyal, sjov, alvorlig, betænksom, gavmild, dygtig, forholdsvis klog og – allermest – en massivt god kammerat og ven.”, skriver Jes Dorph-Petersen. Det private foto er taget for to år siden, hvor de to venner mødtes på Læsø.
Han bemærker også, at vennen Per kan være irriterende. På den fede måde. ”Som da han tog den omtalte cirkulationskuvert på hovedet, så alle os omkring ham blev bragt ud af vores forestilling om, at vi lavede noget virkelig vigtigt i sandhedens tjeneste. Per hader nemlig selvhøjtidelighed. Han kan simpelthen ikke holde ud, når folk i faget puster sig op.”
Men Per Christiansen er også svær at blive klog på, mener Jes Dorph-Petersen. ”For det næste øjeblik kunne Per Christiansen lægge cirkulationskuverten langt væk – og sidde bøjet over computeren og kæmpe for at få en historie på plads til Nyhederne.
Speciale i vejrudsigt
Eller en vejrudsigt, som blev Pers speciale de sidste syv af hans 25 år på TV 2. Nu får Per alverdens tid til at lufte Phister. En sød, men også meget mærkelig dansk-svensk gårdhund, fordi den altid knurrer af undertegnede…. Læs også
Vejrvært Per Christiansen: Derfor fik vores hund et kunstnerisk navn
Slut med at pendle
"Til gengæld har Per været mere heldig med valget af kone end af kæledyr. Søde, blide, kloge, smukke, tålmodige Zita, som nu får ham rendende konstant, når det er slut med at bo mellem alle arbejdsdagene i en pendler-lejlighed i Odense”, konstaterer Jes Dorph-Petersen og uddyber: ”Zita og Per har heldigvis også tilsammen tre børn og syv børnebørn at underholde. Samt altså Phister…" Og mon ikke der også bliver mere tid til at hygge derhjemme. Fotoet her er taget i 2017, hvor BILLED-BLADET var på besøg i privaten i Aalborg.
Den sidste vejrudsigt
"Vi ses udenfor TV 2, min ven. Må din sidste vejrudsigt fra Odense varsle uendelig solskin over dig, Zita og Aalborg. Samt Phister”, slutter Jes Dorph-Petersen sin hyldest til sin gode ven og kollega.