Kan du genkende dem? Sådan ser Badehotellets nye stuepiger ud i virkeligheden
Alt er ikke kun ved det gamle på Andersens Badehotel i sommeren 1946.
I sæson 10 af ”Badehotellet” er seerne nemlig blevet introduceret for to nye stuepiger, Trine og Lily.
Det er ikke kun i serien, at de to piger er ret nye i faget, for det er de også i virkeligheden.
Trine spilles af 20-årige Kamille Wenneberg, mens Lily spilles af 23-årige Hannah Gass Sibbesen.
Ingen af dem havde den helt store erfaring med skuespil, da de landede rollerne i den populære TV 2-serie.
I ”Badehotellet” har skuespillerne stuepigekostumer på, men de to unge kvinder ser noget anderledes ud i virkeligheden.
Det var tydeligt, da Kamille Wenneberg og Hannah Gass Sibbesen var på den røde løber til gallapremieren på sæson 10 af ”Badehotellet”.
Kan du genkende dem? Her poserer skuespillerne bag de nye stuepiger ved siden af hinanden i deres flotte kjoler.