27. okt. 2017
Af Helle Skram de Fries

Karina og Daniel med i samme video, før de mødtes i Vild med dans

Karina Frimodt og Daniel Svensson.
Karina Frimodt og Daniel Svensson.
Foto: Lars H. Laursen
I dag danner de par i ”Vild med dans”, men allerede for et år siden medvirkede Daniel Svensson og Karina Frimodt - uden at kende hinanden - i Knæk Cancers officielle musikvideo.

I 2016 anede den tidligere håndboldspiller Daniel Svensson og ”Vild med dans”-stjernen Karina Frimodt intet om, at de i 2017 skulle danne par i ”Vild med dans".

Men faktisk var de dengang begge med i Knæk Cancers officielle musikvideo.

Begge ramt af sygdommen

Begge har de været ramt af den frygtelige sygdom.

Faktisk var det til ”Vild med dans” Knæk Cancer-aften 2015, at Karina Frimodt mærkede en knude i brystet.

Senere måtte hun igennem to operationer og fjernelse af det ene bryst, og til Knæk Cancer 2016 i ”Vild med dans” dansede hun sin kræfthistorie til nummeret ”Don’t give up”.

Daniel Svensson har to gange været ramt af lymfekræft og har måtte stoppe karrieren som professionel håndboldspiller og er i dag håndboldekspert på TV 2 Sport.

Uden nogensinde at have mødt hinanden medvirker de derfor begge i den officielle musikvideo, til nummeret ”Still Standing”, der blev lavet til Knæk Cancer 2016.

Par i Vild med dans

I 2017 blev de så par i ”Vild med dans”, hvor de har danset sig videre til program otte, hvor der - for første gang – sendes ”Vild med dans” fra Det Kongelige Teater.

Netop denne aften er Knæk Cancer aften, og det er naturligvis ekstra stort for Daniel Svensson og Karina Frimodt at skulle danse på denne aften.

https://imgix.billedbladet.dk/20171013_mho3980_copy_2.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: