6. mar. 2025
Af Karina Didriksen

Lene Beier afslører snyd på tv: Det er ikke hele sandheden

Lene Beier.
Lene Beier.
Foto: Jesper Sunesen
Tv-værten Lene Beier understreger, at det ikke er alt, der vises i TV 2 Fri-programmet ”Beier på Alpehotellet”, som er helt sandt.

Hvorfor er Lene Beier så dårlig til tysk? Og sågar også til at tale engelsk?

Det er der mange seere, der har undret sig over, når de har fulgt tv-værten og ægtemanden Anders på skærmen i TV 2 Fri-programmet ”Beier på Alpehotellet”.

Her har der været flere scener, hvor parret har forsøgt sig med tyske gloser, når de blandt andet har talt med lokale håndværkere.

Men de dårlige sprogkundskaber skal altså tages med et gran salt, hvis man spørger Lene Beier selv. Det er nemlig ikke hele sandheden.

Den 47-årige TV 2-vært mener ikke, at hun og ægtemanden er så ringe til sprog, som det ser ud til.

- Vi siger i tv-programmet, at vi aldrig har fået undervisning i sprog, det passer ikke. Det har vi, og vi er også okay gode til engelsk begge to. I programmet klipper de det lidt, så det ser ud til, at vi heller ikke kan tale engelsk, men sådan er det jo. Man skal jo lave lidt sjov og ballade i et tv-program, har Lene Beier ifølge HER & NU afsløret i en story på Instagram.

Her fortæller hun også, at parret er blevet bedre til tysk, og at de øver sig.

Men Lene Beier må også erkende, at det nogle gange er bedre at tale dansk til de lokale østrigere end at slå over på engelsk, når de leder efter de rette ord. Det forstår de nogle gange bedre.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-03/Foto---BytheBuch_TV-2-%282%29.jpg
Anders og Lene Beier foran Hotel Edelweiss.
Foto: BytheBuch/TV 2

Det sidste afsnit af ”Beier på Alpehotellet” sendes torsdag d. 7. marts kl. 22.40 på TV 2 Fri.

Mere om: