Lene Beier i nyt program på TV 2
Torsdag aften klokken 20.50 er derpremiere på det nye program ”Landmand søger kærlighed”, hvor fem landmænd leder efter den store kærlighed.
I de i alt ni programmer følger man landmændene på date, som til sidst munder ud i, at de hver især inviterer tre kvinder til at flytte ind på deres gård i fire dage. Her skal det vise sig, om kærligheden får gode kår til at blomstre – og om kvinderne har det, der skal til for at leve landlivet.
Værten er Lene Beier, som er kendt fra TV 2 Fri, men nu får hun sin debut på TV 2.
- Jeg er så spændt. Det er et ærligt TV-program om ægte kærlighed, og man følger de fem landmænd, som bare er de modigste landmænd i kongeriget, fortæller Lene til BILLED-BLADET.
Hun har ventet længe på premieren, for programmet blev optaget sidste år.
- Jeg er bare så spændt på i aften og krydser fingre for at programmet bliver vel modtaget, siger Lene med et smil.