Mads Vad jubler: May Lifschitz er den skønneste dansepartner
- Hun er vidunderlig, spændende, superskøn og sej.
Superlativerne vælter ud af Mads Vad, når han taler om sin nye dansepartner, May Lifschitz.
Den 29-årige transkønnede skuespiller er også model og uddannet kunsthistoriker.
- Jeg er megaglad og meget beæret. Og jeg synes, det er modigt af May at stille op i Danmarks største danseprogam.
- Hun har en skøn energi og hviler samtidig i sig selv. Og så er hun super dedikeret, og det er noget af det vigtigste for en danselærer.
Hver tredje mandag og tirsdag træner vi i Aarhus, hvor jeg jo bor og ellers bliver træningen i København.
-Jeg glæder mig sindssygt meget til publikum og seere skal møde min fantastiske dansepartner. Og til at vise, hvor dygtige vi er nået at blive.
Elsker musik og dans
Fritiden, som May Lifschitz nu får noget mindre af som ”Vild med dans”-deltager, bruger hun på thaiboksning og kunst og naturen, som hun elsker.
Og så bruger hun masser af tid med sin kæreste, vennerne og hunden.
May Lifschitz er født i Argentina og elsker musik og dans.
Hvis du fulgte med tv-serien ”Orkestret” har du set May Lifschitz som spiller den smukke cellist Anastasia.
Med næsten fra starten
Mads Vad debuterede i 2006 - i sæson tre - med skuespiller Liv Corfixen og fortsatte frem til 2019 – og nåede i 2010 at vinde med tv-vært Cecilie Hother og i 2013 med Mie Skov.
Her er han som vinderpar sammen med Cecilie Hother.
I 2019 holdt han pause for at nyde at være nybagt far til sønnen Xander. De næste to sæsoner var han med igen, men i 2022 blev der ikke plads til ham på holdet.
Sidste år var Mads Vad så tilbage med skuespiller Katinka Lærke Petersen som partner.