Merete Mærkedahl: Sådan mødte jeg min kæreste
Merete Mærkedahl er fra Thy, og Anna Windfeld er fra Amager, og parret har til februar været kærester i 11 år.
”Badehotellet”-stjernen mødte sin otte år yngre kæreste i Aalborg.
- Jeg flyttede til Aalborg for at arbejde på teateret, hvor Merete også arbejdede. Her kom jeg i praktik som instruktørassistent på en forestilling, hvor Merete spillede håndværker, fortæller 31-årige Anna Windfeld til BILLED-BLADET.
- Ja, og jeg arbejdede faktisk sammen med Annas mor, indskyder Merete Mærkedahl.
Fik Anna til at grine
Anna er datter af den 61-årige skuespiller Hanne Windfeld, som altså medvirkede i samme forestilling som Merete Mærkedahl.
- Merete var bare skidesjov og forsøgte hele tiden at få mig til at grine. Hun havde en meget lille rolle og stod i baggrunden, men hun havde trænet sine armmuskler lidt op til rollen og spillede lidt med dem, lyder det med et grin fra Anna.
Hun er siden blevet uddannet skolelærer, men har det seneste halve år gået hjemme med parrets to børn, Esther og Anker, og været en del af en hjemmepasser-forening.
I BILLED-BLADET nr. 2, der var på gaden torsdag den 14. januar, kan du læse et stort interview med Merete Mærkedahl og dansepartneren Thomas Evers Poulsen.