Michèle Bellaiche slipper for noget helt særligt juleaften: Gudskelov for det!
Michèle Bellaiche glæder sig til at fejre jul i familiens skød den 24. december.
- Jeg skal holde jul med min familie. Vi bliver mig og mine børn, min far, min søster, svoger og to nevøer. Vi bor jo næsten lige ved siden af hinanden, fortalte tv-værten, da hun var til optagelserne af ”De største øjeblikke”.
Det er ikke Michèle Bellaiche selv, som er vært juleaften, og det passer hende glimrende.
- Det er i år min søster, der holder jul og sørger for alt mad. Og gudskelov for det, udbrød hun med et grin, da BILLED-BLADET mødte hende.
Der er en god grund til, at TV 2-værten helst vil slippe for alt det praktiske.
- Jeg skal jo sende live i fem timer juleaftensdag, forklarede Michèle Bellaiche og tilføjede:
- Så man er lidt træt, når man kommer hjem fra arbejde kl. 15. Det er virkelig dejligt, at jeg ikke selv skal stå for det.
Michèle Bellaiche er vært på ”Go’ jul Danmark”, der sendes på TV 2 fra kl. 9-14 den 24. december.