Mille Funk dybt skuffet efter Vild med dans-exit: Ikke retfærdigt
Efter syv sæsoner i træk var der i 2022 og 2023 pludselig ikke plads til Mille Funk i ”Vild med dans”, hvilket hun ikke lagde skjul på, at hun var ked af.
Derfor var hun naturligvis jublende glad for, at der endelig igen var bud efter hende, da der skulle findes professionelle deltager til sæsoner i 2024.
Drømmepartner
Glæden blev ikke mindre hos Mille Funk, da det viste sig, hendes dansepartner var en høj, toptrænet sport-atlet i skikkelse af OL-roeren Victor Gairy Aasmul.
Præcis sådan en type, hun tidligere har givet udtryk for, var hendes drømme dansepartner.
Victor Gairy Aasmul skuffede da heller ikke. Da BILLED-BLADET mødte parret, efter de blev stemt ud i program tre fredag 4. oktober, havde Mille Funk kun rosende ord om sin dansepartner.
Hun præciserede, at han har knoklet i træningslokalet og virkelig var blevet dygtig.
Sammen med Victor har Mille Funk prioriteret, at dansen skulle være korrekt.
Dansen blev ikke honoreret
- Vi er gået rigtig meget op i at få meget dans med.
- Så vi er ærgerlige over, at det ikke er blevet honoreret, lød det efter udstemningen fra Mille Funk, efter valsen i program tre.
Sammen med tv-værten Rasmus Staghøj og Asta Björk endte Victor og Mille på en bundplacering.
Dommerne var dog langt fra enige, da Marianne Eihilt gav Victor og Mille et 5-tal for deres vals, mens Sonny Fredie-Pedersen gav dem 3.
Rasmus og Astas jive var alle tre dommere enige om at honorere med et 4-tal.
Seer-stemmerne var heller ikke med Victor og Mille. De redede Rasmus og Asta.
Victor og Mille tabte omdansen mod May Lipschitz og Mads Vad.
Tilbage i finalen
Sammen nåede Victor Gairy Aasmul og Mille Funk at vise disse tre danse: Tango i program 1, Cha-Cha-Cha i program 2 og så en vals i program 3, som de kom til at danse to gange.
Helt slut er det dog ikke, for ligesom alle andre udstemte par skal Victor Gairy Aasmul og Mille Funk også danse en lille stund i finalen.
Her er Victor og Mille i tangoen, der var deres premiere-dans.