10. mar. 2021
Af Majken Munk

Peder og Sussi fra Kærlighed hvor kragerne vender: Sådan går det dem nu

Peder og Sussi i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Peder og Sussi i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Anders Brohus/TV 2
Peder og Sussi valgte hinanden til i afslutningen af programmet, men i januar stoppede de med at ses.

I sidste afsnit af ”Kærlighed hvor kragerne vender” var Peder og Sussi fast besluttet på, at de ville give hinanden en chance og lære hinanden bedre at kende.

Det gik også rigtig godt i en periode, men efter at have givet det tid til at blomstre, oplevede de, at de alligevel var for forskellige.

To forskellige personer

Efter optagelserne til programmet er slut, ser Peder og Sussi hinanden nærmest hver weekend, men i Januar tog de beslutningen om, at de ikke skulle ses længere.

- Vi er ikke sammen længere. Vi var sammen i et par måneder, men vi fandt bare ud af, at vi er to forskellige personer. Mit sociale behov er nok større end Sussis, og så gør det det ikke nemmere, at vi faktisk ikke rigtig måtte vise os offentligt, og vi ikke rigtig måtte snakke om det. Det synes, vi begge to var rigtig svært, siger Peder og fortsætter:

- Vi kunne begge to godt mærke, at det ikke gik skide godt. Jeg ville noget, og hun ville noget andet. Jeg er bare ikke den der, der skal sidde derhjemme. Der må gerne ske lidt. Jeg skal ikke lave så meget om på mig selv, det har jeg ikke lyst til. Det skal hun jo heller ikke.

Svært som tiden går

Sussi oplevede også, at de var i problemer, fordi de skulle holde, hvad der var imellem dem, hemmeligt.

- Peder og jeg er sammen stort set hver weekend, og vi nyder hinandens selskab, men som tiden går, kan vi godt mærke, at det bliver mere og mere svært. Noget af det, der er svært, er det her hemmelighedskræmmeri. Man kan ikke rigtig vise sig nogle steder. Man kan ikke rigtig gøre noget sammen. Så blev det hurtigt sådan noget sofa-sidning, og det kommer der jo ikke noget godt af, når det er hver weekend, siger hun.

https://imgix.billedbladet.dk/khkv-sussi2.jpg
Sussi Lem opdagede, at hun og Peder alligevel var lidt for forskellige, derfor gik det ikke.
Foto: Privat

Hun peger også på, at hun og Peder har vidt forskellige sociale behov, som en af årsagerne til det ikke gik.

- Som tiden skred frem, lærer man hinanden at kende på nogle andre måder, og der var vi bare for forskellige. Specielt vores sociale behov er en af de faktorer, der spiller ind. Det er ikke, fordi jeg ikke har et socialt behov, men jeg har det også godt i mit eget selskab. Peder har virkeligt et stort socialt behov, og der kan jeg slet ikke være med, for det dræner mig i længden, siger hun.

Klar til ny kærlighed

Peder og Sussi skiltes som venner, og de synes, at de gav kærligheden en reel chance for at opblomstre.

Peder er klar til igen at finde kærligheden, men for tiden er stadig single.

- Det går meget stille og roligt. Der er ikke lige lagt op til så meget, men vi må jo heller ikke så meget pt. Men der er en del, der skriver, vil jeg sige. Det kunne da godt være, jeg skulle kigge på det, siger Peder grinende.

Også Sussi er klar til at hoppe ud i flere dating-eventyr.

- Lige nu er der ikke det helt vilde. Jeg har lige haft brug for at skulle finde mig selv igen, og så har jeg også brug for at få afsluttet program og være loyal over for det. Så jeg må op på hesten igen, siger Sussi.

I denne uges BILLED-BLADET kan du læse mere om, hvordan Sussi og Peder har det nu.

Læs mere om: