Rune Klan: Her er hans private kærlighed
Rune Klan har i årevis imponeret med sine utrolige evner som tryllekunstner, og i øjeblikket kan han opleves i en ny sæson af TV 2-programmet ”Tabu – med Rune Klan”.
Her møder han danskere med fysiske eller psykiske handicap, og efterfølgende bruger han oplevelsen som inspiration til at lave et standup-show.
Den 46-årige standupkomiker og tryllekunstner har levet af at underholde, siden han var ung, og interessen for at stå på en scene deler han med sin store kærlighed.
Rune Klan er nemlig gift med 40-årige Christel Stjernebjerg, som er danser, koreograf og akrobat.
Christel Stjernebjerg var fra 2005-2008 med i Cirque du Soleil, hvor hun i Las Vegas optrådte som artist i showet ” The Beatles LOVE”.
Hun har derudover medvirket i shows som ”Oliver med et Twist” og ”Robin in the Hood” på Nørrebro Teater samt ”Alice i Eventyrland” på Aalborg Teater.
Men Christel Stjernebjerg har også stået på scenen med nogle af sin mands komikerkolleger.
Her ses Rune Klans hustru sammen med Rasmus Botoft i showet ”Året der gak” i 2020.
Christel Stjernebjerg var også på scenen med Mick Øgendahl under ”Zulu Comedy Galla” i 2015.
Rune Klan giftede sig med Christel Stjernebjerg i september 2015.
I 2018 adopterede parret sønnen Buster fra Afrika, og siden da har de været en lille familie på tre.
Christel Stjernebjerg lægger ofte billeder af sig selv på Instagram, og indimellem giver hun også et lille glimt af livet med Rune Klan og deres lille søn.
Seneste delte hun et sjovt billede af familien fra en ferie. Klik her for at se billedet.
”Tabu – med Rune Klan” sendes på TV 2 hver tirsdag kl. 20.00.