20. feb. 2025
Af Karina Didriksen

Så du hotellets nye kok på tv? Nu er hun ikke ansat hos Lene Beier længere

Anders og Lene Beier.
Anders og Lene Beier.
Foto: Jesper Sunesen
Det gik ikke som planlagt, da Lene og Anders Beier ansatte kokken Louise til at stå for maden på Hotel Edelweiss.

Lene Beier og ægtemanden Anders havde store forhåbninger, da de ansatte en kok til at stå for maden på deres nye hotel i Østrig.

I afsnit 4 af ”Beier på Alpehotellet”, der blev sendt torsdag, blev seerne introduceret for Louise, som var den nye kok på Hotel Edelweiss.

Hun ankom til hotellet omkring en måned inden åbningen sammen med ægtemanden Sebastian.

De kendte ikke Lene og Anders Beier i forvejen, men så frem til at arbejde på hotellet, når det åbnede i december.

I TV 2 Fri-programmet så man, at kokken Louise blev introduceret for køkkenet og lavede aftensmad til familien Beier, da hun ville teste en ret af, som hun kunne lave til gæsterne.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-19/20241211_JSU4940.jpg
Lene Beier og hotellets tidligere kok, Louise.
Foto: Jesper Sunesen

Men meget er sket siden optagelserne. Louise er nemlig ikke ansat på hotellet mere.

Det kunne BILLED-BLADET konstatere, da vi besøgte hotellet i januar for at høre om familien Beiers hoteleventyr.

Her introducerede Lene Beier os for hotellets nye kok, Rasmus.

Her ses parrets ældste søn, 16-årige Arthur, sammen med hotellets nye kok, Rasmus, der laver aftensmad til gæsterne.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-19/20250107_JSU0126.jpg
Lene Beiers søn Arthur sammen med hotellets nye kok, Rasmus, i køkkenet.
Foto: Jesper Sunesen

Familien kan opleves i ”Beier på Alpehotellet” torsdage kl. 20.40 på TV 2 Fri.

Mere om: