Sanne og Mogens druknede i rod: Sådan går det parret nu
Mange kender det med, at det måske er lidt svært at få ryddet ud og ryddet op, og i disse uger kan man følge en række modige danskere, der har åbnet deres hjem op for TV 2 med håbet om at få bugt med rodet.
Torsdag aften var det ægteparret Sanne og Mogens fra Risskov, der havde brug for hjælp fra Lene Beier og co. i ”Vi drukner i rod”.
Deres to voksne børn havde tilmeldt dem programmet, fordi de ikke længere rigtig havde lyst til at besøge deres forældre, fordi der var så rodet i det 114 kvadratmeter store rækkehus.
Både Sanne og Mogens er pensionister, og de har rigtig mange hobbyer hver især, men med hjælp fra TV 2-programmet fik de orden i sagerne, og den dag i dag går det fortsat godt med at holde hjemme ryddet.
- Sanne kører mig hårdt med at rydde op hele tiden. Tingene skal hele tiden på plads, og det har vi ikke været vant til, men efterhånden kører det rigtig godt, siger Mogens til TV 2, mens Sanne tilføjer, at det sværeste har været at få manden til at huske at fjerne sin brugte kaffekop fra køkkenbordet.
Selv er hun blevet langt bedre til at holde orden.
- Jeg har smidt mere tøj ud. Købt fire stykker tøj og smidt mindst 10 stykker ud. Én ud, én ind. Det er et godt princip, siger Sanne til TV 2.
”Vi drukner i rod” kan ses hver torsdag på TV 2.