Spottede du Alexanndra i Landmand søger kærlighed? Her har du set hende før
Det er ikke uhørt, at der bliver gjort brug af genbrug i tv-programmer.
I årets udgave af ”Landmand søger kærlighed” er der efterhånden et par gengangere heriblandt landmanden Svend samt de to bejlere Henrik L. og Henrik W.
Men da Svend er nået til at invitere sine fem udvalgte kvinder på speeddate, dukker endnu en gammel tv-kending op.
Måske var der nogle skarpe seere, der allerede spottede hende i afsnittet før, hvor Svend læste hendes brev.
For blandt Svends fem bejlere er Alexanndra.
Hun har faktisk også tidligere medvirket i TV 2-programmet ”Landmand søger kærlighed”, da hun sendte brev til Niels Erik, der var med i 2023. Her blev hun dog ikke valgt.
Nu giver hun altså kærligheden et skud hos 43-årige Svend.
Apropos kærlighed så har seerne kunne følge Alexanndras jagt på at finde den eneste ene i en del år.
For hun har også tidligere medvirket i tv-programmet ”Singleliv”, der kørte fra 2007 og frem til 2015. Dengang hed hun Camilla.
I 2013 og 2014 var hun ligeledes på skærmen, hvor hun var med i det elskede program ”Big Brother”.
Alexanndra har tidligere også haft navnet Natascha, men nu er hun for tiden endt på Alexanndra, som er sådan, hun præsenterer sig i ”Landmand søger kærlighed”.
Foruden at være en tv-stjerne kan hun også kalde sig forfatter, da hun har skrevet en bog om sin elskede hund Conrad. I 2021 udgav hun bogen ”Mit liv med Conrad”.