18. okt. 2024
Af Karina Didriksen

Stor overraskelse: De har valgt temaet i Vild med dans – og det er sket ved lodtrækning

"Vild med dans" 2024.
"Vild med dans" 2024.
Foto: Dan Mariegaard
To ”Vild med dans”-stjerner har valgt temaet i program 5, og der har også været en lodtrækning, der får indflydelse på aftenens danse.

Hver uge har der været et tema i ”Vild med dans”, og det gør sig også gældende i program 5 fredag den 18. oktober.

Denne gang er det to helt særlige personer, som har fået lov til at vælge temaet – nemlig værtsparret, Cilia Trappaud og Martin Johannes Larsen.

Temaet hedder ”Med kærlig hilsen fra værterne”.

Cilia Trappaud og Martin Johannes Larsen har taget nogle overraskelser med, der kommer til at få indflydelse på de danse, vi skal se på gulvet.

Hvert par har nemlig trukket en rekvisit ved lodtrækning, der skal inkorporeres i dansen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-15/20241011-DM-Vild-med-dans-2024-0192.jpg
Cilia Trappaud og Martin Johannes Larsen.
Foto: Dan Mariegaard

Der kommer ingen gæstedommer denne fredag.

Det skal parrene danse

De resterende syv par skal på gulvet i fem forskellige danse i program 5:

Rasmus og Asta: Pasodoble

Kamal og Mie: Pasodoble

Rachel og Thomas: Samba

Morten og Malene: Samba

Philip og Camilla: Quickstep

Anna og Eugen: Rumba

May og Mads: Vals

Læs mere om: