26. feb. 2025
Af Pelle Rigtrup

Tallene viser det tydeligt: Danskerne er vilde med X Factor

Simon Kvamm, Oh Land og Thomas Blachman.
Simon Kvamm, Oh Land og Thomas Blachman.
Foto: Gregers Overvad
X Factor har efterhånden mange år på bagen, men danskerne er fortsat meget begejstret for programmet.

Siden 2008 har danskerne kunnet følge med i sang- og underholdningsprogrammet X Factor, der er i gang med 18. sæson.

Og selvom programmet har mange år på bagen, er det fortsat vældig populært hos danskerne.

Det understreger Nielsens seertal for sidste uge.

Her bød Maria Fantino velkommen til årets første liveshow - og det var noget, som mange gerne ville følge med i.

Liveshowet er således ugens mest sete program med 1.136.000 seere, mens afgørelsen er det næstmest sete med 1.117.000 seere.

Over 700.000 af seerne fulgte med direkte, mens de resterende så showet på TV 2 Play.

De imponerende tal viser med al tydelighed, at X Factor stadig er et af de mest populære programmer herhjemme.

Det bliver nu spændende, om de kan fastholde de tårnhøje seertal i resten af sæsonen.

Næste liveshow foregår naturligvis på fredag på TV 2 klokken 20.00. Her får de dog skarp konkurrence, da DR1 samtidig sender live fra kongeparrets første kulturbal.

Den begivenhed kan du følge helt tæt her på billedbladet.dk på fredag, hvor vi også sender live fra Christiansborg Slot.

Mere om: