Datede Benjamin i Kærlighed hvor kragerne vender: Line afslører nyt om kærligheden
Da Line var med i TV 2-programmet ”Kærlighed hvor kragerne vender” i 2024, tilmeldte hun sig for at date Benjamin.
Han boede nemlig i huset, som Line nu ejer, da han var barn.
Det endte dog ikke med at blive til et kæresteforhold mellem dem, men derimod et godt venskab.
Siden er der dog sket noget i Line kærlighedsliv. Det afslørede hun, da hun lørdag var med til Reality Awards.
Line har nemlig fået en kæreste.
- Det var meget pludseligt, at det skete. Jeg har mødt ham i det lokale byggemarked. Alle de der datingapps havde jeg lagt på hylden. Vi har set hinanden side sensommeren, fortalte hun smilende.
Selv om Line fortæller om sit forhold, har hun på sin Instagram givet udtryk for, at hun holder sin udkårne for sig selv.
Parret er nærmest lige kommet hjem fra en rejse sammen.
- Vi har lige været på Island og fejre min fødselsdag. Det var kæmpestort. Det var magisk, fortalte hun.
Hun og kæresten boede i autocamper, som de kørte rundt i det kolde landskab, og det var også her, de lavede mad.
- Vi var afsted i fem dage. Det var med at prøve det hele af: sove i camper, lave mad i camperen. Vi har virkelig klaret det fantastisk, fortalte hun.