26. jun. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Dejlig nyhed: Thomas og Nicoline fra Landmand søger kærlighed venter barn igen

Nicoline og Thomas 
Nicoline og Thomas
Foto: Lars Horn
Thomas og Nicoline, som fandt sammen under optagelserne til "Landmand søger kærlighed" i 2018, venter barn igen.

Siden 2014 har Lene Beier hjulpet single-landmænd med at finde den eneste ene i ”Landmand søger kærlighed”, og det har i efterhånden mange tilfælde båret frugt.

Flere par har gennem årene fundet sammen, og blandt dem er Thomas og Nicoline, som medvirkede i 2018-udgaven af TV 2-programmet.

Siden er de to også blevet forældre, og nu er der endnu et lille barn på vej.

Det er på Facebook, at Nicoline ifølge Her og Nu afslører den lykkelige nyhed.

Parret er i forvejen forældre til Svend på knap to år, og han kan nu se frem til at skulle være storebror.

”Landmand søger kærlighed”-parret blev forældre første gang i 2020 til datteren Marie, som året efter mistede livet i en tragisk ulykke.

Thomas og Nicoline har været gift siden 2019.

Nicoline og Thomas Bertram  fra Landmand søger kærlighed. De blev i sommers forældre for anden gang til en dreng Svend. De mistede deres datter Marie for halvandet år siden.Dato: 24.11.22Foto:  Lars Horn / Baghuset
Nicoline og Thomas med sønnen Svend.
Foto: Lars Horn

Læs mere om: