4. jul. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Derfor skiftede Kasper Hjulmand pludselig tøj midt i kampen

Kasper Hjulmand
Kasper Hjulmand
Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk
Kasper Hjulmand fulgte til at starte med kvartfinalen iført en hvid polo, men midt i Danmarks kamp skiftede landstræneren pludselig tøj.

I Danmarks ottendedelsfinale mod Wales i sidste uge var det Kasper Hjulmands sorte trøje med hul i, der løb med en del af opmærksomheden.

Og også i kvartfinalen lørdag aften vakte landstrænerens påklædning opsigt.

Ikke overtro

Denne gang fordi han i anden halvleg pludselig havde en anden trøje på.

I første halvleg fulgte han med fra sidelinjen i en hvid og kortærmet polo, som må have været et behageligt valg på aftenen, hvor temperaturen i Aserbajdsjan ikke var meget under 30 grader.

https://imgix.billedbladet.dk/20210703-181132-6_59mb_1.jpg
Kasper Hjulmand havde en hvid polo på i første halvleg
Foto: Ritzau Scanpix

Senere i kampen iklædte han sig den sorte trøje på, som han har båret flere gange under slutrunden, men landstræneren slår fast, at det ikke var et spørgsmål om overtro.

Spillerne kunne ikke se forskel

- Da jeg kom ind til pausen, sagde spillerne, at de nogle gange troede, at jeg var en spiller. Jeg havde slet ikke tænkt over, at jeg stod i hvidt, og at vi spillede i hvidt. Der var nogle, der tog fejl og en gang imellem troede, at det var Mæhle. Det var for at spillerne kunne se forskel på mig og de andre, forklarede Kasper Hjulmand efter kampen på en pressemøde ifølge TV 2.

Og måske det var et godt valg, hvis man er en smule overtroisk. I hvert fald vandt Danmark kvartfinalen lørdag aften.

Onsdag aften skal de danske fodboldhelte op mod England i semifinalen.

https://imgix.billedbladet.dk/20210703-201445-2_16mb_1.jpg
Kasper Hjulmand i sin sorte trøje efter kampen, hvor han i øvrigt også bar en rød/hvid bøllehat.
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: