Glad Mads Mikkelsen til BILLED-BLADET: Det er vidunderligt!
Stjerneskuespilleren Mads Mikkelsen var sammen med fru Hanne en tur i Hillerød her til aften for at se toptennis i Royal Stage, hvor Holger Rune tørnede ud for det danske landshold mod Indien i Davis Cup-turneringen.
Mads Mikkelsen heppede på Holger Rune
Holger Rune vandt sin kamp i overbevisende stil i en hal fyldt med ellevilde danske fans, heriblandt altså Mads Mikkelsen, som selv er en habil og meget angrebsivrig tennisspiller.
Mikkelsen elsker at svinge ketsjeren, og hans absolutte force er spillet ved nettet..
Mads er vild med Holger
BILLED-BLADET talte kort med en glad og tilfreds Mads Mikkelsen efter Holgers tennisshow.
Vi spurgte ham, hvordan det var at se Holger i aktion på hjemmebane i en heksekedel af en hal i Hillerød.
– Det er vidunderligt, men det har også været skønt at se ham i udlandet. Jeg så ham, da han som junior vandt French Open. Da var vi i et regnvejr inde og se finalen, sagde Mads Mikkelsen.
Hvordan går det med din tennisform, du er jo ret god?
– Den er næsten deroppe. Mit spil er næsten på niveau med Holgers, men nu skal de unge have lov, lød det med et skævt smil fra Mikkelsen, der nyder at slappe af i denne tid.
Hvad har du ellers gang i af spændende projekter i øjeblikket?
– Ikke noget andet. Jeg ser tennis og spiller lidt, kom det kort og godt fra seje Mads Mikkelsen.