Gravide Bachelor-Bolette fik sig lidt af et chok: Endte på sygehuset
At være gravid betegnes ofte som den søde ventetid, men Bolette Birch fik sig forleden lidt af en forskrækkelse.
”Bachelor”-stjernen, der i første sæson af det populære datingprogram fandt sammen med Jaffer Janjooa, har nemlig måttet en tur på sygehuset. Det skriver hun i et længere opslag på Instagram.
Bolette begyndte at få ondt i maven og for en sikkerheds skyld kontaktede hun fødegangen, og dernæst blev hun indlagt som følge af mistanke om for tidlig fødsel, skriver hun.
Både hun og den lille baby er blevet undersøgt nøje, og Bolette og Jaffer er nu atter hjemme i vante omgivelser.
Bolettes livmoderhals er forkortet, og de næste 14 dage skal hun forholde sig helt i ro, inden der venter en ny scanning, og så håber hun, at hendes lille søn forhåbentlig bliver inde i sin mors mave så lang tid som muligt.