21. maj. 2025
Af Josephine Sjelhøj

ABBA i sorg efter dødsfald: Du er i vores hjerter for evigt

 Bjorn Ulvaeus, Anni-Frid Lyngstad, Agnetha Faltskog og Benny Andersson. 
Bjorn Ulvaeus, Anni-Frid Lyngstad, Agnetha Faltskog og Benny Andersson.
Foto: Henrik Montgomery/Reuters/Ritzau Scanpix
ABBAs lydtekniker Michael B. Tretow er død. Han blev 80 år.

Lydteknikeren Michael B. Tretow, der arbejdede tæt sammen med ABBA og som af mange betragtes som bandets uofficielle femte medlem, er gået bort.

Han blev 80 år gammel.

Michael B. Tretows familie bekræfter dødsfaldet til Aftonbladet.

Se vores tilbud på abonnement her

Alle fire ABBA-medlemmer Benny Andersson, Björn Ulvaeus, Anni-Frid Lyngstad og Agnetha Fältskog har også reageret på det triste dødsfald, som berører dem voldsomt.

- Du betød mere for os fire i Abba end nogen anden. Jeg håber og tror, ​​du har følt det gennem alle de år, der er gået, siden vi arbejdede (og grinede uafbrudt) i studiet. Vores musik lever videre, ser det ud til, og det er dig, der har fået den til at lyde tidløs, lyder det fra Benny Andersson i en officiel udtalelse.

Björn Ulvaeus fortæller desuden, at lydteknikerens betydning for ABBA "ikke kan undervurderes", mens Anni-Frid Lyngstad husker den afdøde lydtekniker som kreativ, hjertevarm og glad, og fortæller, at han altid vil være en del af ABBA-lyden.

Få uger inden Michael B. Tretows død besøgte Agnetha Fältskog ham.

- Du var så syg, men din latter og humor var der stadig... Så mange minder er bevaret, dine opmuntrende ord under optagelserne betød så meget. Vi er triste nu, en talentfuld og unik person har forladt os. Sov godt, Micke, du er i vores hjerter for evigt, fortæller sangerinden.

Mere om: