Husker du "den lyshårede" fra ABBA: I dag er hun 73 år og deler stor nyhed
”Mamma Mia”, ”Dancing Queen”, ”Gimme! Gimme! Gimme!”, “Waterloo”.
Ørehængerne er mange – rigtig mange.
ABBA har siden 1972, hvor bandet opstod, lavet hit på hit, og de fire medlemmer, Agnetha Fältskog, Björn Ulvaeus, Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad, blev kendt verden over.
40 år efter gruppens opløsning i 1982 udkom de med et nyt album, ”Voyage”, sidste år, og nu har medlemmet Agnetha Fältskog også en fantastisk nyhed til de mange fans.
Den 73-årige Agnetha Fältskog har nemlig udgivet et nyt soloalbum, ”A+”, og verdensstjernen deler både lydbidder og nye billeder på sin Instagramprofil Agnetha_official.
- Nå, A+-albummet er nu givet! Jeg håber, I alle kan lide det og kan mærke kærligheden, der er lagt i at lave sangene. Endelig er jeg ”Back On Your Radio”, skriver Agnetha Fältskog på Instagram og refererer til en af sangene på hendes album.
På sin Instagramprofil kommenterer Agnetha Fältskog også på det nye album og sangene derpå.
Én helt ny sang
Albummet er nemlig en genindspilning af Fältskogs album ”A” fra 2013, fortæller hun på Instagram.
Her skriver Agnetha Fältskog, at hun for et par år siden hørte en af sine sange fra albummet ”A” i radioen, og hun fik lyst til at prøve at genindspille albummet.
- Vi kaldte albummet (det nye, red.) ”A+” og som et kirsebær på toppen, har vi endda indspillet en ny sang! Skriver Agnetha på Instagram.
Den helt nye sang er den første på albummet ”A+”, og den nye sang hedder ”Where Do We Go From Here”.