Makkeren fra Wham: Andrew Ridgeley knust over tabet af George Michael
Sociale medier var næsten ved at drukne i kondolence-beskeder, da nyheden om George Michaels alt for tidlige død ramte os julemorgen.
Også fra George Michaels tidligere makker i duoen Wham, Andrew Ridgeley, kom der naturligvis meddelelser, som ikke overraskende viste en mand i stor sorg.
På Twitter udtrykte Andrew sin store sorg over tabet.
Sønderknust ven
”Jeg er sønderknust over tabet af min elskede ven Yog. Mig, hans kære, hans venner, en verden af musik, hele verden. Forevigt elsket”, skrev Andrew.
Duoen blev dannet i 1981, og på bare fem år opnåede de to godt udseende fyre kæmpe succes med hits som ”Club Tropicana” og ”Last Christmas”, som vil gå over i historien som en af de mest spillede julesange.
Da duoen splittede op i 1986, var det uden drama, og George Michael har tidligere betegnet bruddet som mindeligt. De to mænd forblev venner indtil George Michaels død.
LÆS MERE: Marie og Joachim mødte George Michael