Verdensstjerne med dansk forbindelse død: Nu reagerer familien med hjerteskærende besked
Harry Belafonte er død i en alder af 96 år.
Herhjemme er han måske særligt kendt for sin danske svigerdatter, Malena Belafonte.
Hun var i 2009 med i "Vild med dans", hvor hun sammen med Silas Holst fik en andenplads i dansekonkurrencen.
Familien er knust
Familien, inklusiv Malena Belafonte, har udsendt en hjerteskærende pressemeddelelse, hvori de også nævner hans danske forbindelse.
Familien skriver:
"Det er med et tungt hjerte, at vi har sagt farvel til vores elskede far, svigerfar og bedstefar, den fantastiske Harry Belafonte. For verden var han en legende, men for os var han far, Harry, Farfar – hvilket betyder bedstefar på dansk – og han vil altid betyde alverden for os. Vi er knuste over at have mistet så stor en tilstedeværelse i vores liv, og vi vil ære ham i alt, hvad vi gør. Hans arv er givet videre til hans fire børn, Adrienne, Shari, David og Gina, samt hans fem børnebørn, Rachel Blue, Brian, Maria, Sarafina og Amadeus, som han alle var så utrolig stolt af. Han efterlader sig også sin ekskone Julie, sparringspartner gennem 50+ år og moderen til hans yngste børn David og Gina, sammen med sin tredje og nuværende kone Pam, samt sine svigerbørn David Biesemeyer, Sam, Scott, og Malena. Vi kommer til at savne ham frygteligt! Med venlig hilsen Amadeus, Sarafina, Malena og David Belafonte."
Familien har også delt et billede af Harry omgivet af sine kære: