27. mar. 2025
Af Louise Rømer

Fans efterladt i chok: Er det virkelig den samme skuespiller?

Christian Friedel.
Christian Friedel.
Foto: Hubert Boesl/Ritzau Scanpix
Christian Friedel er aktuel som den småkejtede hotelmanager Fabian i "The White Lotus", men det var en helt anden rolle, han imponerede i sidste år.

Har du, ligesom mange andre, fulgt de intense dramaer på det fiktive luksusresort The White Lotus i HBO-serien med samme navn? Så har du måske også undret dig over, hvor det lige er, du har set den lidt akavede hotelmanager Fabian før...

De sociale medier svømmer i hvert fald over med fans, der er efterladt i en tilstand af forbløffelse, når det går op for dem, hvad den tyske skuespiller Christian Friedel tidligere har medvirket i.

Der er nemlig langt fra hotelmanageren i Thailand til den uhyggelige Rudolf Höss, som Friedel spiller i den Oscarbelønnede film "The Zone of Interest", der havde premiere i Danmark i 2024.

Christian Friedel i "The White Lotus".
Christian Friedel i "The White Lotus".
Foto: Fabio Lovino/HBO
Christian Friedel i "The Zone of Interest".
Christian Friedel i "The Zone of Interest".
Foto: SF Studios

Et opslag, som Christian Friedel selv har delt på Instagram, har indtil videre fået mere end 40.000 likes, og her kan man se de to karakterer sat over for hinanden.

"Woah! Endelig kunne jeg placere ham", OMG, jeg anede det ikke", "DET ER DERFOR, HAN VIRKEDE SÅ BEKENDT" og "Omg, jeg genkendte ham slet ikke" er bare nogle af de kommentarer, som fans har efterladt i tråden under billederne.

Mere om: