30. jul. 2024
Af Caroline Andersen

Susanne Bier er aktuel med ny Netflix-serie med stjernespækket cast

Susanne Bier
Susanne Bier
Foto: Thomas Laursen
Stjerneinstruktøren Susanne Bier udkommer snart med en ny krimiserie på Netflix, hvor en række Hollywood-stjerner står på rollelisten.

Susanne Bier har gennem sit mangeårige virke som instruktør stået bag et hav af prisbelønnede film og serier – og Susanne Bier har bestemt ikke ligget på den lade side.

Det er nemlig ikke længe siden, at instruktøren fik sit Netflix-gennembrud med Netflix-filmen "Bird Box" i 2018, der havde Hollywood-stjernen Sandra Bullock i hovedrollen.

Men nu er Susanne Bier atter klar med en ny produktion til Netflix.

Hun er nemlig aktuel med en ny Netflix-serie, der hedder "The Perfect Couple". Serien handler om et mordmysterie, der dukker op i forbindelse med et bryllup – og pludseligt er alle mistænkte for mordet.

Susanne Bier har instrueret alle miniseriens seks afsnit, hvor Hollywood-stjerner, der blandt andet tæller Nicole Kidman, Liev Schreiber, Dakota Fanning, Eve Hewson, Meghann Fahy og Michael Beach, spiller med.

Netflix-serien har premiere den 5. september.

Læs mere om: