Husker du Twin Peaks? Sådan ser skuespillerne ud nu
Den 10. juni 2021 var det 30 år siden, at det sidste afsnit af den oprindelige udgave af tv-serien ”Twin Peaks” blev sendt.
Serien opnåede hurtigt kultstatus hos seerne og fangede med sit mystiske, skæve og dragende univers i høj grad publikums opmærksomhed.
FBI-agenten Dale Cooper ankommer til den lille by Twin Peaks for at efterforske mordet på den smukke, populære high school-elev Laura Palmer, der bliver fundet dræbt – liggende ved floden svøbt i plastik.
Det går dog hurtigt op for ham, at ikke alt er, som det ser ud til på overfladen, og at mange af byens beboere (også den afdøde Laura Palmer selv) har hemmeligheder, som de skjuler.
I hovedrollen ses Kyle MacLachlan som FBI-agenten Dale Cooper, der elsker en ”damn fine cup of coffee”, og som med sine helt egne metoder forsøger at løse mordmysteriet.
”Twin Peaks” er instrueret af David Lynch, som i 2017 også stod bag serien ”Twin Peaks: The Return”, der var en fortsættelse af den oprindelige serie, hvor flere af skuespillerne gentog deres roller fra de første sæsoner.
Vil du se, hvordan nogle af skuespillerne fra serien ser ud i dag? Klik dig gennem galleriet øverst i artiklen for at se, hvordan skuespillerne så ud dengang og nu.