11. maj. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Malin Åkerman er vært for Eurovision: Her har du set hende før

Malin Åkerman og Petra Mede
Malin Åkerman og Petra Mede
Foto: Sarah Louise Bennett/EBU
Malin Åkerman er en af årets to Eurovision-værter – og måske kan du genkende hende fra noget helt andet.

Sverige har i år fornøjelsen af at være vært for Eurovision Song Contest.

Sangkonkurrencen bliver holdt i Malmö Arena, og Eurovision-fans fra hele verden er de sidste par uger strømmet til Malmø for at heppe på deres favoritter.

I spidsen for showet finder man de to værter Petra Mede og Malin Åkerman.

Det er tredje gang, at Petra Mede er vært for Eurovision Song Contest – hun stod nemlig også på scenen både i 2013 og i 2016, hvor Sverige også afholdt sangkonkurrencen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-08/070524_Sarah-Louise-Bennett_EBU_26642.jpg
Foto: Sarah Louise Bennett/EBU

Den anden vært, svensk-amerikanske Malin Åkerman, er i Eurovision-sammenhæng et helt nyt navn – men det er hun bestemt ikke i filmbranchen!

45-årige Malin Åkerman har nemlig en fornem karriere bag sig og har medvirket i en lang række film og tv-serier.

Blandt andet kan nogle måske huske hende fra film som ”The Heartbreak Kid”, ”Watchmen” og ”27 Dresses”.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-08/MEGAM23323_75599.jpg
Malin Åkerman i ”27 Dresses” fra 2008
Foto: MEGA
https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-08/MEGAM23779_84297-%281%29.jpg
Malin Åkerman i ”Watchmen” fra 2009
Foto: MEGA

Men lørdag aften står hun altså klar til at sige ”good evening Europe” til Eurovision-seerne på scenen i Malmø.

Læs mere om: